Handelsbetingelser
VildMedGolf.dk ApS
Rindbækvej 6
DK-8722 Hedensted
Danmark
CVR: 41756306
E-mail: shop@vildmedgolf.dk
Telefon: +45 53 57 46 62
Disse handelsbetingelser gælder for køb af varer hos VildMedGolf.dk til levering i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne, medmindre andet er aftalt.
Bestilling og betaling
VildMedGolf.dk har åbent 24 timer i døgnet, og du kan derfor handle hos os, når det passer dig. Shoppens åbningstid fremgår her Åbningstider i Butikken, VildMedGolf.dk
For at handle på VildMedGolf.dk skal du være fyldt 18 år og være i besiddelse af et gyldigt betalingskort, som vi accepterer. Er du under 18 år, kan du dog stadig handle, hvis du har din værges samtykke eller på anden måde har juridisk ret til at indgå aftalen.
Du vælger de ønskede varer og lægger dem i indkøbskurven. Indtil du bekræfter købet, kan du frit ændre indholdet i kurven og tjekke priserne. Alle priser er inkl. moms.
Når du er klar til at bestille, klikker du på “Kurv”, indtaster dine oplysninger, vælger leveringsform og betalingsmetode. Din ordre er først gennemført, når du klikker på “Fortsæt til betaling”.
Beløbet trækkes først, når varerne afsendes. Ved dellevering trækkes kun beløbet svarende til de leverede varer.
Betalingsmuligheder
Hos VildMedGolf.dk kan du betale med:
- Dankort
- Kreditkort
- MobilePay
- Apple Pay
- Bankoverførsel
- Faktura (kun for virksomheder)
Vi opkræver ikke gebyrer ved brug af betalingskort. Beløbet hæves først, når varen afsendes.
Vores online betalingssystem
VildMedGolf.dk er sikret med et digitalt SSL-certifikat. Dette er din garanti for, at alle transaktioner foregår via en krypteret og sikker forbindelse. Du kan selv tjekke dette i din browser, hvor adresselinjen vises med en hængelås eller farvet tekst, afhængigt af browser.
Når du betaler online hos os:
Vi benytter QuickPay som betalingsgateway – en af Danmarks mest anvendte og pålidelige løsninger. QuickPay håndterer over 4 millioner betalinger om måneden og servicerer mere end 30.000 kunder.
Dine kortoplysninger bliver aldrig gemt på vores hjemmeside, hvilket yderligere beskytter dig mod misbrug. MobilePay-betalinger er ligeledes omfattet af QuickPay’s sikkerhedssystem.
Overførsel via bank / fakturabetaling:
Ved fakturabetaling overføres beløbet til følgende konto:
Danske Bank
Reg.nr.: 4597
Konto nr.: 13151857
Betaling ved afhentning i butikken:
Ved afhentning på vores adresse i Hedensted kan du betale med MobilePay, kontant eller betalingskort.
Fragt og levering
Lagervarer sendes normalt inden for 24 timer efter modtaget ordre. Bestillingsvarer eller varer i restordre afsendes normalt inden for 4-6 hverdage. Lagerstatus fremgår online.
Er en vare ikke på lager, modtager du en automatisk besked efter bestilling, og senere en opdatering med forventet leveringstid.
Vi sender alle pakker med GLS. Du kan vælge levering til pakkeshop, firmaadresse eller privatadresse. Du modtager track & trace-information ved afsendelse. Vi anbefaler levering til pakkeshop, da det ofte er den hurtigste og mest stabile løsning.
Leveringsmuligheder og priser:
- GLS Pakkeshop:
49 DKK inkl. moms – gratis ved køb over 800 DKK - GLS til firmaadresse:
69 DKK inkl. moms - GLS til privatadresse:
89 DKK inkl. moms
Fortrydelsesret
Du har 30 dages fortrydelsesret som forbruger. Fristen gælder fra den dag, du modtager varen – eller den sidste vare ved en delt levering.
Du skal give os besked inden 14 dage fra modtagelsen om, at du ønsker at fortryde dit køb. Dette kan ske via mail: shop@vildmedgolf.dk eller via standardfortrydelsesformularen nederst i betingelserne. Du kan ikke blot nægte modtagelse uden at informere os.
Du har herefter yderligere 14 dage til at returnere varen. Du dækker selv fragtudgiften, og du bærer risikoen ved transport.
Undtagelser fra fortrydelsesretten:
Du kan ikke fortryde køb af varer, der er specialfremstillet (fx med navn, logo eller anden personliggørelse).
Varens stand ved returnering:
- Dag 0-14: Brug, der forringer varens værdi, kan medføre delvist eller intet beløb retur.
- Dag 15-30: Varen skal returneres i væsentligt samme stand og mængde – ellers bortfalder fortrydelsesretten.
Returnér gerne i original emballage, da manglende emballage kan påvirke den samlede værdi.
Tilbagebetaling:
Vi refunderer betalingen senest 14 dage efter vi har modtaget besked om fortrydelse – dog kan vi tilbageholde beløbet, indtil vi har modtaget varen retur, eller du fremsender dokumentation for afsendelse.
Returnering sendes til:
VildMedGolf.dk ApS
Rindbækvej 6
DK-8722 Hedensted
Danmark
Vi modtager kun pakker sendt direkte til adressen. Du kan også aflevere varen personligt efter aftale.
Returlabel kan bestilles her: KØB GLS RETURLABEL
Reklamationsret
Når du handler som forbruger, er du dækket af købeloven og har 24 måneders reklamationsret. Ved berettiget reklamation tilbyder vi reparation, ombytning, refundering eller afslag i prisen.
Reklamation skal ske inden for "rimelig tid" – og senest to måneder efter, du har opdaget fejlen.
Ved berettiget reklamation dækker vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Kontakt os gerne for returlabel. Varen skal sendes forsvarligt emballeret og med beskrivelse af fejlen.
Returnering ved reklamation sendes til:
VildMedGolf.dk ApS
Rindbækvej 6
DK-8722 Hedensted
Danmark
Persondatapolitik
Vi registrerer navn, adresse, tlf.nr. og e-mail i forbindelse med køb. Disse oplysninger er nødvendige for levering og opbevares i fem år, hvorefter de slettes.
Vi videregiver kun nødvendige oplysninger til samarbejdspartnere med henblik på levering og betaling. Alle databehandlere overholder gældende databeskyttelsesregler og behandler kun data på vores vegne.
Du har ret til indsigt, rettelse og i visse tilfælde sletning af dine oplysninger. Kontakt os på shop@vildmedgolf.dk ved spørgsmål eller anmodning om indsigt.
Klageadgang
Ønsker du at klage over dit køb, bedes du kontakte os på mail: shop@vildmedgolf.dk
Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du klage til:
Nævnenes Hus
Toldboden 2
DK-8800 Viborg
naevneneshus.dk
Bor du i et andet EU-land, kan du klage via EU-Kommissionens online klageportal:
http://ec.europa.eu/odr