Vild med Golf - debatforum og meget mere Deltag i vores debatforum Gå til forsiden
  NYT: Baneanmeldelser og brugerbilleder   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind  
 
  Golfbaner
- Ratings & anmeldelser
 
  Golf debat
- altid en der svarer
 
  Køb & Salg
- find dit golfudstyr
 
  Golfshops
- find de bedste
 
  Videoklip
- Golf på nettet
 
  Artikler
- fra VMG
  Om os..
- hvem er vi?
 
     

 

 


 
Nytårstalen
01-01-2010

Så rundede vi nytår, og i dag er på mange måder en stor dag.

Vildmedgolf.dk har nu haft sin første sæson på nettet – en god idé blev til den hjemmeside du sidder og ser på lige nu. I første omgang var debatforummet og nyhedssektionen på plads. Siden er hen over året kommet nye funktioner til; En oversigt over danske golfbaner...

Ikke blot en kedelig oversigt, men med mulighed for brugerne at rate og anmelde oplevelsen af banen, uploade egne billeder, og registrere om man selv har spillet banen og hvornår.

Det sidste vil, sammen med anmeldelserne, med tiden blive værdifuld information for dig og alle som bruger siden herinde – for du vil så altid vide hvem du kan spørge om råd og praktiske spørgsmål omkring en bestemt bane.

Sidst har vi fået videosektionen på plads, så nu er der altså også mulighed for at nyde levende billeder fra de enkelte golfklubber. Og der er flere udvidelser på vej snart, vi står aldrig stille…

Der har altså været en god udvikling af vildmedgolf.dk på den tekniske side gennem året – set i betragtning af at siden er et fritidsprojekt, og det er lommepengene der betaler gildet ;-)

Hvor det til gengæld har været sværere end forventet, er opgaven med at få gjort andre opmærksomme på at vildmedgolf.dk overhovedet eksisterer – for hvad nytte er teknikken til, hvis ingen ved at den er der? Lad mig derfor benytte lejligheden til igen at opfordre til at fortælle venner og bekendte at siden her findes – det betyder enormt meget for motivationen for at arbejde videre med siden her, at der konstant kommer besøgende og nye brugere til :-)

2010 vil helt sikkert bringe store forandringer til vildmedgolf.dk, og ikke bare flere knapper og ny teknik, men også mere indhold fra flere nye personligheder på holdet bag siden - og såmænd også fra selveste golfklubberne – dem det hele jo handler om…

Vildmedgolf.dk bliver endeligt nævnt i et af medierne, det er nemlig lykkedes at få Golfmagasinet til at lave en kort omtale af vildmedgolf.dk – det er vi rigtigt glade for, og glæder os til at se effekten af dette – bladet udkommer midt i januar.

Og sidst men ikke mindst; Dagene bliver lysere! Ifølge almanakken på www.nakskov-gym.dk/almadk er vi allerede blevet beriget med 8 minutters ekstra dagslys, og det kan man jo som golfspiller kun tolke som at foråret er stærkt på vej (selv om det er lidt svært at se lige nu), og vi allerede om et par måneder kan snige os ud til 9 huller efter arbejde på en hverdag. Og så ser alting jo meget lysere ud.

  Bookmark and Share  



Kommenter denne artikel