Vild med Golf - debatforum og meget mere Deltag i vores debatforum Gå til forsiden
  NYT: Baneanmeldelser og brugerbilleder   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind  
 
  Golfbaner
- Ratings & anmeldelser
 
  Golf debat
- altid en der svarer
 
  Køb & Salg
- find dit golfudstyr
 
  Golfshops
- find de bedste
 
  Videoklip
- Golf på nettet
 
  Artikler
- fra VMG
  Om os..
- hvem er vi?
 
     

 

 


 
Kampen om golfspillerne
20-10-2009

Der har været skrevet rigtigt meget om finanskrise og en kommende eller igangværende nedtur i golfverdenen – og nok om det. Det er samme billede her som indenfor alle andre brancher – i nedgangs tider er der længere imellem kunderne – og hvad gør klubberne så?


De seneste års fremgang har resulteret i måske lidt for mange nye golfbaner i Danmark på lidt for kort tid, noget vi som vi menige golfspillere har nydt godt af. Aldrig før har udvalget af kvalitetsbaner været så stort.

Nu er virkeligheden så ved at indhente golfdanmark - medlemstilgangen er stagneret, der kommer godt nok stadig flere medlemmer under DGU, men ikke med samme hast som tidligere, og måske ikke med samme fart som de mange der har planlagt nye golfklubber havde regnet med.

Dette er ingen kritik af de projekter – jeg synes faktisk at det er rigtigt godt at der er så meget initiativ rundt omkring i Danmark, og flere af de allernyeste klubber jeg har besøgt, har klasse baner som jeg kun kan misunde dem! Og få kan med rette sige, at de på det tidspunkt for mange år siden da disse projekter blev sat i søen, VIDSTE at krisen ville komme nu.

Men sådan er det, uanset om det er synd, urimeligt, ærgerligt eller hvad man nu kan putte på af ord – det er ikke til at ændre…

For et par måneder siden var jeg til et arrangement hvor Jamie Edwards gav et foredrag om ”Trained Brain” – sportspsykologi når det er bedst. Et gennemgående udtryk der blev brugt den dag var ”Deal with it” - forhold dig til det! Og netop denne sætning kan overføres til drift og udvikling af golfklubber i disse tider – deal with it!

FAKTA er at der er længere imellem kunderne, der er ikke medlemmer nok til antallet af klubber, og kun langsom fremgang - altså ikke udsigt til hurtig udligning af tingenes tilstand. Hvad gør man så? Man forholder sig til tingene!

Det gælder altså i den kommende tid om at levere værdi for pengene når det kommer til både medlemmer og greenfee gæster i klubberne. For begge grupper kræver opmærksomhed som aldrig før - det har aldrig været billigere at skifte klub, og der er ikke langt til næste, og måske bedre klub.

Derfor PINER det mig når jeg gang på gang oplever at klubberne fortsætte i samme dovne rille som man har været vant til igennem en årrække hvor alting har gået godt. Jeg spillede i søndags, og vintergreens var netop taget i brug. Alligevel blev der forlangt fuld pris for runden, sikkert kun fordi at greenkeeper og sekretariat ikke har talt sammen – det er ikke rimeligt overfor gæsterne!

Tidligere i sommers mødte jeg frem til en ødelagt bane i en anden klub – en fejl på en maskine havde nærmest pløjet fairway op flere steder, og det var et alvorligt skår i oplevelsen. Vi fik det at vide 15 minutter inden vi skulle tee ud, og man havde heller ikke her overskud til at tilbyde en kompensation til os gæster – ødelagt bane, fuld pris…

Hvor svært havde det været at smide et par nye greenfee billetter efter os så vi kunne komme igen? Eller en gratis fadbamse bagefter? Et eller andet? Det handler ikke om penge men om OPMÆRKSOMHED overfor kunden! Det andet er ligegyldighed.

Jeg kan fortsætte med mindre og større eksempler der ligner ovenstående; En mere dagligdags ting er når banerne gennem sæsonen behandles – hvor irriterende er det at have taget en fridag, kørt gennem det halve af landet for at spille på en super bane, og så finde ud af at lige netop i de dage er greens prikket og topdresset? Ikke at der er noget i vejen med det, det skal jo gøres. Men når der ikke er nogen form for information om dette på hjemmeside eller ved booking af tid, og man først finder ud af det ved ankomst, så er det simpelthen for sent - løbet er kørt - det ligegyldighed overfor kunden!

Så kære klubber – kom ind i kampen, deal with it, vær bedre end jeres naboklub, og ikke mindst - vis opmærksomhed over for jeres medlemmer og greenfee gæster – jeg garanterer at det betaler sig i længden, og sikrer at I ikke ender som en 2. rangs klub der må leve af pay&play samt overskuddet i restauranten fra konfirmationer og sølvbryllupper!
 


Hedensted GK i efterårsfarver, oktober 2009

Der er også rigtigt gode eksempler på nye initiativer i de danske golfklubber – initiativer der viser den rette ånd, og netop forholder sig til tingenes tilstand. Mindre eller ingen indskud er set ganske mange steder, men er måske en lidt kortsigtet løsning omend man som golfspiller jo ikke skal klage over rabatter. Men vi vil jo også gerne have at klubberne overlever i det lange løb.

Et rigtigt godt initiativ jeg har set er differentierede medlemskaber – dvs. at du f.eks. har mulighed for at blive medlem men kun med adgang til korthuls-/intermediate banen og træningsfaciliteter – en medlemsform der garanteret vil være nok for mange nye spillere, der så kan komme i gang med at spille for halvdelen af den pris de ellers skulle betale i indskud og kontingent – og altid kan ’opgradere’ til fuldt medlemskab når man føler sig klar til 18-huls banen.

Eller mulighed for at vælge mellem halvårlig, kvartalsmæssig eller månedlig betaling af kontingentet, selvfølgelig således at det er lidt mere attraktivt at betale for en længere periode af gangen. Dette er også med til at holde startomkostningerne for en ny golfspiller nede.

Og endeligt vil jeg rose et initiativ i mit lokalområde, hvor 4 klubber er gået sammen og for 600kr. oveni det normale kontingent tilbyder frit spil på de 3 andre baner i hele sæsonen – så føles det næsten som at være medlem i 4 klubber, og den sædvanlige runde om torsdagen kan krydres med et besøg på en af nabobanerne uden at der skal penge på bordet hver gang. Mere af det!


Debattér denne artikel i vores forum ved at klikke her

  Bookmark and Share  



Kommenter denne artikel