Vild med Golf - debatforum og meget mere Deltag i vores debatforum Gå til forsiden
  NYT: Baneanmeldelser og brugerbilleder   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind  
 
  Golfbaner
- Ratings & anmeldelser
 
  Golf debat
- altid en der svarer
 
  Køb & Salg
- find dit golfudstyr
 
  Golfshops
- find de bedste
 
  Videoklip
- Golf på nettet
 
  Artikler
- fra VMG
  Om os..
- hvem er vi?
 
     

 

 


 
Jensen og Alvang mod Sverige!
29-08-2009

Den svenske dominans fortsatte på andendagen på ECCO Touren, der i denne weekend er draget over sundet til Sverige, for at spille Landskrona Masters. Dominansen er dog knapt så udtalt som på førstedagen, hvor de 14 bedste var fra hinsidan. To danskere, Lasse Jensen fra Asserbo og Steffen Alvang fra Smørum har sneget sig ind i top 10 før søndagens finalerunde.


Jensen ligger bedst til på en delt tredjeplads med scoren 6-under-par, mens Alvang med -4 ligger på en delt niendeplads.
 
”Jeg spillede rigtigt solidt selvom jeg synes det var svært med den kraftige vind. Jeg laver faktisk kun en fejl i dag – på hul 15 driver jeg til et meget skidt leje i fairwaybunkeren og det kostede et slag” sagde Lasse Jensen efter runden.
 
Næste danske spiller i tabellen er Rasmus Hjelm, Aalborg der med en super andenrunde i 65 slag (-6) spillede sig op på en delt. 20. plads.
 
Turneringen føres ”komfortabelt” af svenske Gustav Andersson der efter runder i 67 og 64 er 11-under-par, hvilket giver ham en tre slags føring foran Klas Hallgren inden finalerunden.
 
På tredjepladsen finder man udover Lasse Jensen hele fem svenskere, heriblandt de tidligere Europatourspillere Fredrik Henge og Anders Sjöstrand.
 
I alt 10 danskere (ud af 31) klarede cuttet og det var udover førnævnte, Morten Hedegaard, Peter Baunsøe, Lars Johansen, Brian Akstrup, Peter Ankersø, Jesper Lerchedahl, Peter Ankersø samt Christoffer Lange.
 
Se den fulde resultatliste på www.eccotour.org/eccolivescoring.htm


Svenske Gustav Andersson er spidsen ved Landskrona Masters FOTO: GolfPromote.

Debattér denne artikel i vores forum ved at klikke her

  Bookmark and Share  



Kommenter denne artikel