Vild med Golf - debatforum og meget mere Deltag i vores debatforum Gå til forsiden
  NYT: Baneanmeldelser og brugerbilleder   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind  
 
  Golfbaner
- Ratings & anmeldelser
 
  Golf debat
- altid en der svarer
 
  Køb & Salg
- find dit golfudstyr
 
  Golfshops
- find de bedste
 
  Videoklip
- Golf på nettet
 
  Artikler
- fra VMG
  Om os..
- hvem er vi?
 
     

 

 


 
P.C. Masters - mod kræften
12-05-2010

Efter at have mistet en af deres gode venner der i en alt for tidlig alder døde af kræft, begyndte en gruppe Golfentusiaster fra Århus og omegn at planlægge en Golfturnering til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Projektet er nu blevet til en forening "Et slag mod Kræften - Golf for alle”, og dertil hørende hjemmeside, www.etslag.dk .

Peter K. Nielsen fortæller: ”Da en af vores gode venner, i en alder af 32 år, døde af Kræft i 2008, besluttede vi, efter en tid med sorg og forundring over en alt for tidlig død, os for at gøre noget i den gode sags tjeneste. Da vi er en gruppe Golfentusiaster besluttede vi os for at lave en Golfturnering, hvor vi netop vil samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse og få en dag hvor vi mindes Peter Christensen, men også gør noget aktivt i kampen mod Kræft. Vi lavede en projekt gruppe, aftalte et møde og begyndte så at finde på ideer til hvordan projektet kunne se ud.”
 
I den nystiftede forening besluttede man sig til at turneringen skulle afholdes i Pay and Play form, så ikke alle nødvendigvis behøver være medlem af en golfklub for at deltage.
 
Man fik booket Jyllands eneste 18 hullers Pay and Play bane i Hansted, nord for Horsens og lavede en God aftale og samarbejde med Ejeren, Knud Andersen.

Turneringen skal foregå d. 19 juni 2010, og det er planlagt at turneringen skal være en årlig begivenhed i Hansted. Der er plads til 72 deltagere.

 

 
Der er lavet forskellige muligheder for sponsorater til turneringen;

- Firmanavne og logo på teestedet - alle 18 huller er allerede solgt.
- "hole in one” sponsorer
- Hovedsponsor - Dan Jord A/S.
- Forskellige Præmiesponsorer - Bla. Stadium som Præmiehovedsponsor.
- Egne scorekort, sponsorvæg, og sponsorskilte til tee-stederne.

Samtidig kommer der penge ind til arrangementet gennem deltagergebyr.
 
Hele overskudet fra turneringen går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse, med hvem der er lavet en officiel aftale.

Af de 8 personer bag turneringen og foreningen, spiller de 3 golf i hhv. Kalø, Mollerup og Marcusminde Golf Klubber, og de resterende er Pay&Play spillere.
 
Se endvidere www.etslag.dk samt facebook gruppen "et slag mod kræften". På hjemmesiden kører en konkurrence frem til 1. juni for de der tilmelder sig støttegruppen.

 


  Bookmark and Share  



Kommenter denne artikel